Fejl: 10 trin værd at prøve

Der er en række løsninger, der kan prøves, hvis du oplever fejl i Legacy. Normalt vil en af disse løse problemet (de fleste har ikke behov for at gå længere end til trin 4).

Her er trinnene, begyndende med de letteste og mest basale ting at prøve.

Trin Beskrivelse
1

Udfør reparation af slægtsfil

A. Udfør: Filer > Vedligehold > Kontroller/reparer fil.
B. Prøv derefter igen i Legacy, om problemet er væk.

2

Hvis fejlen stadig findes, eksporter til en ny slægtsfil


A. Klik på Fil > Eksport > Eksporter til ny Legacy fil.
B. Giv filen et nyt navn og klik på Gem
C. Eksportvinduet åbner, klik på den store knap Start eksport. Hvis du får en meddelelse om kilder: Klik på Tilknyt ikke en kilde.
D. Prøv derefter Legacy igen med den nye fil. Er problemet væk, og du er tilfreds med resultatet (alt ser ok ud), kan du slette den gamle fil.
3

Genetabler fra sikkerhedskopi

A. Hvis slægtsfilen er så beskadiget, at pkt. 1 og 2 ikke kan udføres, genetableres filen fra din seneste sikkerhedskopi:

Du bør jævnligt lave en sikkerhedskopi. Husk, at sikkerhedskopier skal gemmes på et eksternt medie.

B. Se trin 10, hvis du ikke kan reparere din slægtsfil, og du heller ikke kan genetablere fra en sikkerhedskopi.

4

Reparer Legacy ved at opdatere.

Opdateringer er fejlretninger og forbedringer, som retter fejl, erstatter beskadigede/manglende filer og bringer dit program op til dato.

5

Slet .usr filer

A. Slet alle filer i mappen, der ender .usr. Du finder mappen her C:\Brugere\\Dokumenter\Legacy Family Tree\_AppData
B. Gå til trin 6 - Geninstaller Legacy.
C. Bagefter skal du starte forfra med at tilpasse Legacy.

6

Geninstaller Legacy

Hvis du har Legacy Deluxe, kan det ske, at du skal indtaste dit kundenummer igen.

7

Download og installer Jet 4.0 Service Pak fra Microsoft

Servicepakken løser adskillige fejl rapporteret af Legacy-brugere med ældre udgaver af Windows. Der er flere versioner af servicepakken, vælg den som passer til din udgave af Windows.
Der er to trin: download og installation.
Kontroller at filen passer til din sprogversion af Windows.

Denne løsning vedrører kun Windows 95, Windows 98 og Windows NT 4.0, Windows Millennium, Windows 2000 og Windows XP

8

Reparer med MS Access (Kan ikke anbefales medmindre, man har indgående kendskab til MS Access)

Hvis du ikke har en brugbar sikkerhedskopi og din slægtsfil er beskadiget udover, hvad Legacys Kontroller/reparer kan klare:
- Så kan du evt. åbne slægtsfilen i MS Access 2000 eller nyere og udfør Funktioner > Databasefunktioner > Komprimer og reparer database....

Sommetider kan en beskadiget slægtsfil åbnes i Access, men værktøjet Komprimer og reparer kan ikke afhjælpe problemet, så filen kan bruges i Legacy. I dette tilfælde:
- åbn slægtsfilen i Access og klik på Funktioner > Replikering > Opret en replika.... Dette vil klone til en ny fil kaldet Replica of _________.fdb, hvor underscore er navnet på din fil.
- Omdøb derefter din fil og kontroller, at filtypen er .fdb og prøv igen i Legacy.

Hvis du ikke har MS Access 2000 eller nyere, kan du sende filen til MyHeritage Ltd. til forsøg på reparation. Kontakt Support@legacyfamilytree.com for yderligere information (på engelsk).

Menupunkter på engelsk:
Tools > Database Utilities > Compact and Repair Database....
Tools > Replication > Create a Replica...

9

Windows opdatering

Kontroller, at du har downloadet og installeret de seneste Windows-opdateringer og servicepakker. Gå til www.microsoft.com eller brug Windows Update for at tjekke de seneste Windows-opdateringer.

10

Windows reparation

Brug et systemdiagnosticerings- og reparationsværktøj, som f.eks. Norton WinDoctor, til at klare problemer, som kan opstå i Windows. Systemdiagnosticeringsværktøjer kan i mange tilfælde finde og reparere problemer med Windows systemfiler, drivere, delte filer, registreringsdatabasefejl og programmer, som ikke kan starte.