Ny funktion i Legacy 9.0.0.339

Få hjælp til søgning og mærkning

Redaktører: Testere, Oversættergruppe

Brugeravatar
Anne Marie H
Teamleder
Indlæg: 4459
Tilmeldt: søn 22-05-2005 22:17
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Ny funktion i Legacy 9.0.0.339

Indlægaf Anne Marie H » lør 25-01-2020 22:11

I forbindelse med den seneste opdatering 9.0.0.339 er der tilføjet en ny funktion til LegacyFamilySearch.
Hvis I har brugt Legacy Family Search til at søge og sammenligne/downloade informationer om personerne i jeres Legacy-fil, så er der i den seneste opdatering inkluderet en ny og ganske smart funktion til at finde evt. problemer med tilknytninger mellem personerne.

Allerførst skal man klikke på fanen Søg > FamilySearch > Update matches Se vedlagte
Roed-kaede-1.jpg
(298.71 KiB) Ikke downloadet endnu


Ved at klikke på knappen Update matches gennemgår Legacy og FamilySearch de links, der er oprettet mellem personerne i din fil. Alt efter, hvor mange personer, du har matchet i FamilySearch, kan det tage lidt tid at gennemgå din fil, men når processen er overstået, vil du til venstre for de personer, der MÅSKE er matchet forkert, være tilføjet en rød kædeindikator, så du ved at klikke på Current filter-vinduet øverst, kan vælge at filtrere dine personer, så du kun får vist personer, der har fået tilføjet en rød kædeindikator, se vedlagte
Roed-kaede-2.jpg
(284.94 KiB) Ikke downloadet endnu


Den røde kædeindikator betyder, at der er er forskelle mellem din Legacy-fil og FamilySearch-registreringen.

Den røde kædeindikator anvendes også, hvis forskellen skal findes hos et familiemedlem til den markerede person (forældre, ægtefælle(r) eller børn.

Der er forskellige årsager til disse forskelle, f.eks.:
- Det FamilySearch-ID, du har i din fil, er måske blevet slettet ved en nyere fletning af to personer, og personen har nu en anden FamilySearch-ID.
- Der er mulige dubletter, og din fil bruger FamilySearch-ID for en dublet af FamilySearch-personen.
- Hvor børn eller forældre har den røde kædeindikator, kan der være en sammenblanding i familieforbindelser, personen kan være knyttet til forkerte forældre (eller FamilySearch har dem knyttet til forkerte forældre), eller et barn kan være forkert knyttet til personen og dennes ægtefælle i din fil eller på FamilySearch.
Venlig hilsen
Anne Marie Holck (Legacy Deluxe 9.0.0.339 + Windows 10)

Tilbage til "Søgning og mærkning"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst