Da jeg for 12 år siden tastede min første person i Legacy, regnede jeg aldrig med at ende med over 1.200 personer i databasen!
Derfor blev mine stedangivelser også noget "manuelle", hvor jeg blandt andet angav de fulde adresser fra folketællingerne i stedangivelserne.
Det er naturligvis noget rod, så jeg er nu gået i gang med den helt store oprydning, men det gør man jo kun én gang i livet, så jeg vil gerne gøre det helt rigtigt denne gang!
Jeg har styr på software (stednavnedatabasen, flette lokationer, slette ubrugte lokationer osv), men hvad er de gode principper?
I udgangspunktet så vil jeg gerne bruge databasen med dens angivelser af sogn, herred, amt, land men hvad gør man i disse situationer:
- Jeg har mange aner, der på et tidspunkt kommer forbi København og her virker sogn, herred, amt lidt malplaceret - bruger man så den meget moderne "København, , Københavns Amt, Denmark" - også i 1800-tallet?
- For nogle personer helt tilbage i 1600-tallet véd jeg kun, at de var født "På Bornholm" - hvilken stedangivelse bruger man så?
- For en del personer har jeg i dag detaljerede informationer om, hvilken landsby i sognet de var født - f.eks. Barmer i sognet Sebber, Slet, Ålborg, Denmark - hvordan angiver man dette ved "Født" eller "Død", uden at fylde steddatabasen op med "støj" én gang til?
- I moderne tider virker det lidt mærkeligt at angive sogn, herred, amt som fødested - her kunne det være dejligt at skrive "Syrenvej 2, Hjallese, Odense", men igen uden at fylde steddatabasen op og uden at skulle indtaste en fuld postadresse - er der nogen gode tips?
Vedhæftet én af mine oprindelige tidlige indtastninger - der er gode detaljer på, men det er jo ikke adresser, der kan bruges af andre systemer.
Jeg véd godt at jeg har mange ugers arbejde foran mig, men jeg vil gerne ende med en velplejet gedcom-fil, så jeg tager gerne imod råd!
På forhånd tak!
Anders