Side 1 af 1

Indeksside

: fre 18-02-2022 08:18
af Finn Druj
I indekssiden under fanen RIN er der tre forskellige numre: et 6-cifret nummer begyndende med 500----, et 8-cifret nummer begyndende med 8888---- og et nummer med 1---.
Jeg har pløjet manualen igennem for at finde meningen med denne nummerering. Nogle personer har op til tre forskellige numre. Kan jeg slette nogle af dem?
Jeg har intet fundet i manualen. Jeg håber, at I kan hjælpe mig! Jeg vedhæfter et printscreen, hvorpå fænomenet kan ses.

Mvh
Finn Druj

Re: Indeksside

: fre 18-02-2022 10:23
af Anne Marie H
De numre, der ikke ligger i en fortløbende nummerrække begyndende med 1, er numre på personer, som du har importeret fra andre programmer eller hjemmesider, f.eks. FamilySearch. Men RIN-numrene er egentlig bare fortløbende numre, som programmerne bruger for at kunne adskille personerne i databasen fra hinanden. RIN = Record Identification Number. De har overordnet set ingen praktisk betydning for dig, når du slægtsforsker. I Legacy er det sådan, at den første person, du taster ind, får nr. 1, den næste nr. 2, den tredje nr. 3 osv. osv. En persons nummer er altid unikt, men det har intet med f.eks. anenumre at gøre. Hvis det er dem, du ønsker registreret, så må du gøre det selv i feltet BrugerID.

Du skal være opmærksom på, at Legacy selv tildeler Anenumre, når du laver rapporter. Anenumre tildeles automatisk i forhold til den person, der er startperson i en rapport, og det betyder så, at du til enhver tid kan lave en korrekt anetavle med korrekt nummerering, uanset hvem du i øvrigt har som proband/startperson i din database. Så efter min ydmyge mening, så er indtastning af anenumre spild af tid 8)

Par får tildelt et MRIN = Marriage Record Identification Number og så er det i øvrigt ligegyldigt, om de er gift eller ikke. Til gengæld kan en person være del af flere MRIN alt efter, hvor mange gange personen har været gift eller blot været en del af et parforhold, kort eller langt.

Re: Indeksside

: fre 18-02-2022 11:05
af Anne Marie H
I øvrigt skal du selvfølgelig flette de to registreringer, så du kun har én person med navnet Finn Druj i din fil.

Anden kommentar til det viste klip, adresse skal ikke indtastes i det felt. Det er beregnet til Sogn, Herred, Amt. Selve postadressen bør indtastes i feltet som vist i vedlagte print
Adresse.jpg
(105.62 KiB) Ikke downloadet endnu


Brug Legacys Masterlister til at sikre, at dine indtastninger af gentagne Steder, Kilder, adresser, begivenheder osv. er ensartede og dermed læsevenlige. Når du har indtastet et sogn én gang, så skal det ikke indtastes mere, men du kan blot henvise til den pågældende indtastning.

Du finder mange tips i vores Nyhedsbreve her http://legacydansk.dk/nyhedsbreve.html
Under Tips og tricks her i forum - Her f.eks. om registrering af kilder http://legacydansk.dk/nyhedsbreve/Kilde ... ing_L9.pdf
Husk også, at du kan klikke på knappen Hjælp, som du finder i hvert eneste vindue i Legacy. Hvis ikke du ser knappen, så tryk på F1 på dit tastatur, så kommer der hjælp til lige præcis det vindue, du sidder og arbejder i.