Side 1 af 1

Kom godt i gang med Legacy 9

: ons 19-04-2017 11:18
af Anne Marie H
INDEN du opgraderer fra Legacy 8, bør du gøre følgende, der kan hjælpe dig med en god overgang til Legacy 9.

1) Sørg for, at du ikke har nogle brudte medielinks
2) Kør en filvedligeholdelse på din slægtsfil (slægtsfiler). Vælg fanen Fil > Filvedligeholdelse > Kontroller/reparer. Hvis der findes fejl i din fil, så får du et notat, der fortæller dig, hvad der er galt, om det er rettet automatisk, eller om du selv skal rette manuelt. Kør derefter filvedligeholdelsen igen, indtil der ikke er flere fejl.
3) Lav en sikkerhedskopi af din(e) fil(er)

I øvrigt bør du rutinemæssigt altid lave 1) og 2), før du sikkerhedskopierer din fil.

Når du opgraderer fra Legacy 8 til 9, vil opgraderingen ske ligesom en normal opdatering gør.

Efter installationen af Legacy 9 skal du downloade
Steddatabasen, som skal downloades særskilt her fra http://www.legacyfamilytree.com/GeoDBDownload.asp
Steddatabasen indeholder de gamle danske sogne, herreder og amter, så hvis man ønsker at kunne placere dem i Legacy med korrekt længde- og breddegrad, så denne download gennemføres!

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
SÆRLIGT FOR BRUGERE, DER SKAL OPGRADERE FRA Legacy 7 (eller tidligere versioner) til Legacy 9
Disse brugere bliver nødt til at gennemføre en manuel konverteringsproces, som beskrevet nedenfor:

Der er ved installationen af Legacy 9 ændret et par ting i forhold til Legacy 7, og der er derfor lige et par ting, man skal vide:

1) Legacy programmet gemmes nu som standard under c:\Programmer
2) Data- og billedmapper - og andre, gemmes nu som standard under C:\Brugere\.......\Dokumenter\Legacy Family Tree.

For at være sikker på at få dine data korrekt med over i Legacy 9 fra Legacy 7, kan du gøre to ting, når du skal i gang:

A) Åbn Legacy 9 og klik på den runde knap med det blå 'L' i øverste venstre hjørne, klik på Åbn fil... Klik på den øverste knap Vælg filen ved at bruge Windows dialogboks. Find nu din slægtsfil i den gamle mappe c:\Legacy\Data > dobbeltklik, og nu vises så vinduet Konverter slægtsfil

Klik på en af de angivne knapper... Jeg har altid selv valgt den øverste (Kopier min slægtsfil til mappen Dokumenter, konverter den derefter til det nye format og åbn den), men har så også altid haft en backup i forvejen. Ved at vælge den øverste mulighed, bliver din slægtsfil flyttet til standardmappen under Dokumenter.

Eller...

B) Kopier slægtsfilen i c:\Legacy\Data til C:\dokumenter\Legacy Family Tree\Data - processen er derefter fuldstændig den samme som ovenfor beskrevet, bortset fra, at din slægtsfil allerede ligger i den rigtige mappe... og du bevarer en kopi af din slægtsfil i Legacy 7.

C) Billeder kan flyttes med Legacys billedsamler-funktion. Klik på fanen Funktioner i hovedværktøjslinjen, og derefter ikonet Saml mediefiler. Du skal dog være opmærksom på, at dette samler dine filer i én mappe. Hvis du vil have billederne fordelt i flere undermapper, skal du selv flytte mapperne og deres indhold over i den nye mediemappe på C:\Documents\Legacy Family Tree\Media

Bemærk, at Legacy 9 Standard er gratis. Ønsker man Legacy 9 Deluxe, skal man betale 21,95 US$ (hvis man har Legacy Deluxe i forvejen, ellers 29,95 US$). Opgraderingen til Legacy 9 Deluxe er dog gratis, hvis man har købt Legacy 8 Deluxe senere end 25. november 2016.

Bemærk også, at hvis du har installeret Legacy 7 som anbefalet direkte på c-drevet, så påvirker installationen af Legacy 9 IKKE Legacy 7, hvis du bruger standardindstillingerne for Legacy 9.

God fornøjelse med Legacy 9 :D