Side 1 af 1

Samme kildehenvisning til flere begivenheder

: fre 16-06-2017 16:39
af Ole
Hej,

Ved f.eks. en dåbsindførelse i kirkebogen oplyses udover dåbsdato - og sted, fødselsdato - og sted, faderens erhverv, dato for moderens introduktion og vaccinationsdato. Dvs. disse knytter sig til samme kildehenvisning (s. 10) i samme kilde (X-købing kirkebog 1800-1900). Problemet er at der for disse 5 begivenheder kan oprettes én kilde, men fem kildehenvisninger (som jo er identiske) - så vidt jeg kan se. Det særligt problematiske er hvis jeg senere vil rette i kildehenvisningen, ved f.eks. korrektion af fejltydning - så skal jeg ændre i alle fem.

Er der en løsning på dette eller en smart måde at omgå det på?

Re: Samme kildehenvisning til flere begivenheder

: fre 16-06-2017 22:55
af Anne Marie H
Først og fremmest anbefaler vi, at man bruger Standardkildesystemet.

Dernæst er det vigtigt - for at undgå den situation, du beskriver - at man i Kildenavn, indtaster mest muligt af det, der er fælles for alle, der bruger den samme kilde. For en kirkebog, vil det sige, alt andet end den side i kirkebogen, hvor de aktuelle oplysninger om en person fremgår.
Eks. KB Agerskov, Nørre Rangstrup, Haderslev, 1696-1771 eller KB Agerskov Sogn, Nørre Rangstrup Herred, Haderslev Amt, 1696-1771, hvis man vil have de betegnelser med. Dermed er det eneste, der skal indtastes under Tilføj kildehenvisning, opslags- og/eller folionummer, samt tilføje et link under fanen Multimedie.

Indtast første begivenhed, hvor kildeoplysningerne bruges. Derefter kopieres via kildeudklipsholderen til de øvrige begivenheder, der benytter nøjagtig samme kildeoplysninger.

Findes der senere en fejl i kildenavnet, så rettes det een gang for alle under Masterliste for kilder. Er der fejl i henvisningen, så retter man første indførsel og kopierer, som nævnt. Her er man så nødt til først at slette de følgende (forkerte) kilder, inden man foretager kopieringen af den rettede kilde til de følgende begivenheder.

Re: Samme kildehenvisning til flere begivenheder

: lør 17-06-2017 08:22
af Ole
Tak for svar. Det er stort set identisk med den måde jeg gør det på.

Én enkelt ting var jeg ikke opmærksom på: tilføje link under fanen multimedie. Det lyder smart, men når jeg ønsker at genere en rapport f.eks Person -> Rapportvalg ->Billeder kan jeg ikke afkrydse Inkluder billeder af kildehenvisninger.

Er det ikke her der skal afkrydses for at få linket med i rapporten?

Re: Samme kildehenvisning til flere begivenheder

: søn 18-06-2017 22:28
af Anne Marie H
Hvis du vil have linket med i rapporter, så kan du ikke sætte linket ind under multimedie, så er du nødt til at sætte det ind under fanen Tekst/kommentarer. Og linket bliver ikke klikbart.