Med GEDCOM fra MyHerige My Family Tree Builder til Legacy 8

Få hjælp til import og eksport af data fra GEDCOM og andre filer.

Redaktører: Oversættergruppe, Testere

Lars H. Eriksen
Indlæg: 2
Tilmeldt: fre 20-11-2015 11:23
Geografisk sted: Havdrup
Kontakt:

Med GEDCOM fra MyHerige My Family Tree Builder til Legacy 8

Indlægaf Lars H. Eriksen » ons 27-01-2016 23:10

Har konstateret 2 udfordringer (jeg gør det ikke selv, men får hjælp).

1. Dåb overføres ikke til dertil indrettede placering (fødsel, dåb, død, begravet), men er placeret som "en alm. begivenhed" (i rækken). Har forholdt os til spørgsmål/dit svar 11-8-2015 om emnet, men det ændrer ikke på fejlen ! Hvad kan vi gøre ved det?
2. En lang række ikke-oversatte koder, som er placeret i Personinformation/Generelle Notater. Hvordan skal vi forholde os til disse koder ?

Legacy8 Deluxe 8.0.0.518

Håber du kan hjælpe.

Mvh
Lars H. E.

PS. På grund af nødvendig hjælp her, kan herfra godt gå nogle dage med eventuelt nødvendige tilbagesvar.
Lars H. E.

Brugeravatar
Anne Marie H
Teamleder
Indlæg: 4327
Tilmeldt: søn 22-05-2005 22:17
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Indlægaf Anne Marie H » ons 27-01-2016 23:46

Velkommen til :D

Allerførst skal jeg lige bede dig opdatere programmet til seneste version, som hedder 8.0.0.538. Se fanen Legacy startside, hvor du altid kan se, om du her den seneste version. Hvis ikke, så opdater altid, så du er sikker på, at du ikke løber ind i uhensigtsmæssigheder under brug af programmet, som opdateres jævnligt. Du klikker bare på linket, når det er aktivt.

Når du skal importere din gedcom-fil fra FTB, så åbnes vinduet Gedcom Import, der skal du klikke på knappen Tilpas nederst i vinduet, så får du mulighed for at sætte et flueben ved feltet Konverter GEDCOM-kode BAPM til CHR under importen. Når fluebenet er sat, så placeres dåbsinformationerne korrekt i Dåbsfeltet.

Vedr. koder, der placeres i notatfeltet, så er det koder, som Legacy ikke genkender, dvs. koder, der er lavet af FTB og ikke en egentlig GEDCOM-kode. Du kan dog i langt de fleste tilfælde sikkert finde en kode i Legacy, der passer.

Se her:

GEDCOM-koder, der ikke skal importeres

Hvis der er en kode, du ikke ønsker at importere, skal du markere koden og klikke på Fjern, eller træk koden fra listen Importer disse koder til listen GEDCOM-koder, som ikke skal importeres. Du kan fjerne alle, undtagen de første fem basiskoder. Hvis du kun vil importere basiskoderne, Navn, Køn, Født, Død og Ægteskab, klik på Basis. Alle andre koder flyttes til listen GEDCOM-koder, som ikke skal importeres. (Du kan flytte en kode tilbage ved at markere den og klikke på Inkluder eller ved at trække den tilbage til listen Importer disse koder.)

Ukendte koder

GEDCOM-koder, som ikke genkendes af Legacy, placeres i listen Ukendte koder. Disse er normalt ikke-standard GEDCOM-koder, som andre programmer bruger. Hvis du kan genkende koden, kan du knytte den til en standardkode i Legacy. Eller du kan vælge at importere informationen til notat-feltet, så du ikke mister informationen.

Definer en ukendt kode


Listen Ukendte koder indeholder ikke-standard GEDCOM-koder, som blev fundet i den fil, du er ved at importere. Disse koder er ofte lette variationer, defineret af et andet program, som nemt kan genkendes og tilknyttes en standardkode, som Legacy understøtter. For at definere disse, skal du markere koden, du vil tilknytte en standardkode og klik på Knyt til en kendt kode og vælg GEDCOM-koden, du vil knytte den til.

Oprette begivenheder for ukendte koder

Nogle GEDCOM-koder er navne for begivenheder, som f.eks. GRAD for Eksamen. For at konvertere disse koder til begivenheder og få dem placeret i begivenheder for personen/ægteskabet, skal du markere koden og klikke på Opret en begivenhed for denne kode. Derefter skal du indtaste et begivenhedsnavn (op til 30 tegn). Under importen vil alle forekomster af denne kode blive ændret til det definerede begivenhedsnavn.

Ukendte koder, der er blevet knyttet til eksisterende koder eller til en begivenhed og er flyttet til listen Importer disse koder, kan fjernes fra listen ved at trække dem tilbage til Ukendte koder eller til GEDCOM-koder, som ikke skal importeres.

Håber, at det hjælper, men ellers kan jeg henvise til Hjælp-funktionen. Klik på fanen Hjælp i hovedværktøjslinjen og søg på GEDCOM import, så kommer der en masse emner om import af GEDCOM-filer.

Hvis du løber helt sur i det, så er du velkommen til at sende mig din gedcom-fil, så skal jeg konvertere den til Legacy.
Venlig hilsen
Anne Marie Holck (Legacy Deluxe 9.0.0.301 + Windows 10)

Lars H. Eriksen
Indlæg: 2
Tilmeldt: fre 20-11-2015 11:23
Geografisk sted: Havdrup
Kontakt:

Indlægaf Lars H. Eriksen » tors 28-01-2016 00:49

Tak for hurtigt og fyldigt svar. Jeg vender tilbage, hvis behov.

Mvh
Lars H. E.
Lars H. E.


Tilbage til "Import og eksport af data"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster