Gemme en del af en fil i en ny fil

Få hjælp til import og eksport af data fra GEDCOM og andre filer.

Redaktører: Testere, Oversættergruppe

Bent Søgaard
Indlæg: 4
Tilmeldt: man 01-03-2021 13:46
Kontakt:

Gemme en del af en fil i en ny fil

Indlægaf Bent Søgaard » tirs 02-03-2021 13:10

Jeg har på grund af en fejl i en kirkebog fået tilknyttet forkerte forældre, bedsteforældre o.s.v. til en person. Jeg har nu opdaget fejlen og har fundet de rigtige forældre og kan for så vidt godt slette de personer, der ikke hører hjemme i min slægt. Der er dog en anden, som er meget interesseret i netop den "forkerte" slægt og jeg vil da gerne hjælpe. Der er faktisk tale om en hel del personer i den "forkerte" slægt.
Jeg har fjernet tilknytningen fra min 3xtipoldemor til de "forkerte" forældre for at kunne tilknytte de rigtige. Mit spørgsmål er så, kan jeg gemme den "forkerte" slægt i en fil for sig selv eller noget lignende?
Mvh. Bent Søgaard

Brugeravatar
Anne Marie H
Teamleder
Indlæg: 4861
Tilmeldt: søn 22-05-2005 22:17
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Re: Gemme en del af en fil i en ny fil

Indlægaf Anne Marie H » tors 04-03-2021 01:21

Brug først mærkefunktionen:

Da du har fjernet forbindelsen til din slægtning, så går jeg ud fra, at de forkerte aner ligger i en gruppe for sig i din slægtsfil. Du kan derfor finde dem ved at klikke på fanen Vis > Slægtsgrupper. Når du har åbnet Slægtsgrupper, skal du klikke på knappen Opdatér yderst til højre, og derefter skal du finde den gruppe med de forkerte personer i. De ligger altid under navnet på den person, der har det laveste RIN. Markér gruppen ved at klikke på linjen, og vælg det mærkenr. du vil bruge, før du klikker på knappen Mærk hele slægtsgruppen for den fremhævede person.

Dernæst skal du have lavet en ny fil:
Klik på fanen Fil > Eksport > Eksportér til ny Legacy-fil.... Nu skal du give den nye fil et navn, og derefter klikkes på Gem

Derefter åbnes vinduet Legacy eksport, som du skal udfylde som vist i vedlagte skærmprint
LegacyEksport.jpg
(145.83 KiB) Ikke downloadet endnu
Bemærk, at filen gemmes som vist i nederste felt.

Nu har du en ny fil med et nyt navn, som du efterfølgende kan importere i Legacy, hvis du får brug for det på et senere tidspunkt.

Til slut skal du have slettet de mærkede personer, som du ikke skal beholde i din primære slægtsfil, og som nu er eksporteret til den nye fil. De ligger stadig i den oprindelige fil med de mærker, du gav dem. Åbn nu Navnelisten og klik på knappen Valg nederst i vinduet. Dernæst Avanceret sletning... Vælg mærke nr. og klik på knappen Anvend. Personerne med det valgte mærke slettes.
Venlig hilsen
Anne Marie Holck (Legacy Deluxe 9.0.0.414 + Windows 11)

Bent Søgaard
Indlæg: 4
Tilmeldt: man 01-03-2021 13:46
Kontakt:

Re: Gemme en del af en fil i en ny fil

Indlægaf Bent Søgaard » tirs 09-03-2021 22:30

Tusind tak for svaret - det vil jeg gøre.

Mvh. Bent

Malene Askebjerg Løvgreen
Indlæg: 5
Tilmeldt: tirs 17-11-2009 14:11
Geografisk sted: Sjælland
Kontakt:

Re: Gemme en del af en fil i en ny fil

Indlægaf Malene Askebjerg Løvgreen » tirs 24-05-2022 16:18

Jeg har fortrudt, at jeg er begyndt at indtaste min nye svigerfamilie, sammen med mit eget slægt træ. Kan jeg trække den del af familien ud og oprette under et nyt fil navn, på sammen måde som du lige har fortalt Bent Søgaard?

Mvh Malene Løvgreen

Brugeravatar
Anne Marie H
Teamleder
Indlæg: 4861
Tilmeldt: søn 22-05-2005 22:17
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Re: Gemme en del af en fil i en ny fil

Indlægaf Anne Marie H » tirs 24-05-2022 18:56

I princippet ja, men hvorfor? Du kan nøjes med at fjerne forbindelsen mellem din mand/kæreste og hans forældre i første omgang. Så har du familien i samme fil, hvis du på et senere tidspunkt ønsker at oprette forbindelsen igen. Det berører ikke dit slægtstræ overhovedet, så længe forbindelsen ikke er etableret igen. Og hvis du lader det forblive i samme fil, så vil du straks blive gjort opmærksom på, hvis du og kæresten har fælles aner. Der er kun fordele ved at arbejde med kun een fil.
Venlig hilsen
Anne Marie Holck (Legacy Deluxe 9.0.0.414 + Windows 11)

Malene Askebjerg Løvgreen
Indlæg: 5
Tilmeldt: tirs 17-11-2009 14:11
Geografisk sted: Sjælland
Kontakt:

Re: Gemme en del af en fil i en ny fil

Indlægaf Malene Askebjerg Løvgreen » tirs 24-05-2022 19:20

Ja, set på den måde, så har du nok ret. Tak for info


Tilbage til "Import og eksport af data"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster