Side 1 af 1

Kildeudskrifter i Slægtsbogcenter

: ons 20-06-2018 01:03
af J. Larsen
Hej Forum.
Jeg sidder og arbejder med udskrifter af kildehenvisninger i Slægtsbogcenteret.
Jeg kan tilsyneladende kun vælge helt overordnet under fanen "Yderligere", om kildehenvisninger skal udskrives eller ej.
Det vil sige, at kildehenvisninger bliver udskrevet inde i alle mine valgte kapitler, og det er jeg ikke interesseret i.
Jeg ville gerne kunne vælge, i hvilke kapitler kildehenvisningerne bliver udskrevet.
Er der noget, som jeg kan gøre ved dette? Er der noget, jeg har overset?

Re: Kildeudskrifter i Slægtsbogcenter

: ons 20-06-2018 11:46
af Anne Marie H
Du kan vælge at medtage kilder eller ikke medtage kilder i dine udskrifter. Der er ikke umiddelbart mulighed for at særskilt vælge, hvilke informationer, du ønsker kildehenvisninger til. - medmindre, at det er gjort, da du skrev de enkelte masterkilder og kildedetaljer ind. Du kan markere, om du ønsker at udelade en masterkilde fra rapporter og om du vil udelade kildedetaljer fra rapporter, se vedlagte
Udelad_kildedetaljer.jpg
(118.11 KiB) Ikke downloadet endnu
Udelad masterkilde.jpg
(110.12 KiB) Ikke downloadet endnu


Se i øvrigt også Valg > Tilpas > Kilder, hvor du også har forskellige indstillingsmuligheder.

Re: Kildeudskrifter i Slægtsbogcenter

: ons 20-06-2018 12:57
af J. Larsen
Tak for dit svar, Anne Marie.
Så er det sådan set, som jeg også regnede med.
Jeg sørger for, at at alle kildehenvisninger placeres bagest, så virker det fint.
Det, der generer mig mest, det er at der så også bliver placeret kildehenvisningsnumre i den anetavle, jeg gerne vil have med.
Det virker både overflødigt og gnidret :)

Re: Kildeudskrifter i Slægtsbogcenter

: ons 20-06-2018 19:08
af Anne Marie H
Kan du ikke lige vise et skærmprint af, hvordan du ser kilderne i anetavlen. Jeg får dem på en særskilt side og i et læsevenligt format.

Re: Kildeudskrifter i Slægtsbogcenter

: tirs 26-06-2018 13:44
af J. Larsen
Kilderne bliver ikke udskrevet i Anetavlen, det er kun selve kildehenvisnings-numrene.
Og kilderne bliver pænt udskrevet, der hvor jeg gerne vil have det.

Mit indlæg gik kun på, at jeg godt kunne tænke mig selv at bestemme, i hvilke kapitler kildehenvisningerne bliver udskrevet, og i hvilke ikke.
Men altså, det kan man åbenbart ikke selv bestemme, da man afkrydser Kildevalg under Yderligere, gældende hele bogen.